Ser dine uger ofte ens ud, kan du oprette en eller flere skabeloner af dine typiske arbejdsuger, som du med få klik kan sætte ind i din kalender uge for uge. Disse skabeloner kaldes “ugeskemaer”, og med dem slipper du for at indsætte de samme ledige tider en ad gangen for hver uge. Tid, som du i stedet kan bruge på dine klienter og praksis.
Nordiums ugeskemaer er en ret fed funktion. Med ugeskemaer har du mulighed for at skræddersy dine uger, så du selv bestemmer, hvor lange pauser du får, hvor længe du er åben for bookinger, samt hvornår dine bookinger skal ligge på dagen. Din kalender og dine ugeskemaer opsættes ved hjælp af Nordiums innovative bloksystem, der hjælper dig til at optimere dit tidsforbrug. Du kan læse om bloksystemet her.
Sker der ændringer i dine arbejdsuger, er det stadig nemt at planlægge din tid med ugeskemaer. Skulle der for eksempel en enkelt uge opstå ændringer i dit skema, kan du med få klik ændre i den pågældende uges opsætning, ligesom du kan foretage ændringer i din skabelon, hvis dit sædvanlige ugeskema ændrer sig.
Har du f.eks. skiftende skemaer i lige og ulige uger, kan du oprette to forskellige ugeskemaer og dermed nemt anvende varierende åbningstider i din kalender uge for uge.