Se klienters rejse, når de booker tid

Denne supportartikel beskriver de trin, en klient skal igennem for at booke tid hos en behandler for første gang. Artiklen er tiltænkt som en guide for både klienter og behandlere, i hvordan en klient booker tid – trin for trin.


Sådan booker en klient tid

Vi har gjort bookingprocessen så ligetil som overhovedet muligt. Når en klient første gang benytter vores system, bliver vedkommende bedt om at indtaste sine oplysninger. Klientens oplysninger gemmes og opbevares sikkert, og gør det nemt for vedkommende at tilgå sine foretrukne behandlerprofiler og foretage en booking. Når klienten er inde på den behandlerprofil, hvor vedkommende ønsker at booke tid, kan vedkommende påbegynde bookingprocessen.

Trin 1: Vælg den ønskede ydelse

Trin 2: Vælg blandt behandlerens ledige tider

Trin 3: Opret en bruger eller log ind

Hvis det er første gang, klienten booker tid i systemet, bliver vedkommende bedt om at oprette en bruger – også kaldet en klientprofil. Hvis klienten allerede har en bruger, kan trin 3 og 4 springes over. En klient opretter en bruger ved at indtaste en række oplysninger samt verificere sit telefonnummer. Verifikationen er med til at sikre sikkerheden på vores platform.

Trin 4: Verificer telefonnummer

Trin 5: Book aftale

Når klienten har oprettet sig i systemet eller har logget ind, kan vedkommende godkende sin booking. Når klienten har foretaget en booking vises den med det samme på klientens profil, og samtidig kan behandleren nu se aftalen i sin kalender. Klienten får også en SMS-påmindelse om aftalen 24 timer inden, aftalen skal finde sted.

Vi gemmer alle tidligere og fremtidige bookinger

På klientenprofilen kan klienten hurtigt finde sine foretrukne behandlerprofiler og booke tid og samtidig hurtigt få et overblik over tidligere og fremtidige bookinger. Vi gemmer nemlig alle bookinger foretaget i vores system, så klienter nemt kan se, hvornår de har booket forskellige aftaler, hvem aftalerne er booket hos, og hvilke ydelser der er blevet booket tid til.

Lær Nordium bedre at kende

Skriv dig op til vores nyhedsbrev for behandlere og modtag information om, hvordan Nordium kan hjælpe dig og din hverdag. Du kan framelde dig igen til enhver tid.
© Nordium 2021, alle rettigheder forbeholdes
Nordium I/S | C. A. Olesens Gade 4, 9000 Aalborg | CVR: 41696761
GDPR Servicevilkår Cookie- og Privatlivspolitik
Nordium